Opskrift på varme hveder

Min absolutte yndlings-spise-højtid er Store Bededag. Jeg ELSKER hveder, og jeg er helt tosset med helligdagen, som er en undskyldning for at spise hvidt brød med smør. Jeg husker det som noget af det hyggeligste fra min barndom, når vi sad og  fik varme hveder og te med stearinlys tændt.

Hvis man vil købe hvederne, så synes jeg, at de bedste er dem fra bageren i Føtex/Bilka, dem kan jeg varmt anbefale, hvis man ikke orker hjemmebag. Men jeg holder mig så klart til hjemmebag, jeg elsker, når duften af hveder spreder sig i huset, og så kan man selv bestemme mængden af kardemomme. Jeg ledte i cirka fem år efter den perfekte hvedeopskrift og testede flere af på min anden blog, og her er den. Der er dog et lille “men” – jeg er nemlig stadig syg, og det er faktisk blevet værre i dag, så nu håber jeg ikke, at det går udover hvededagen.
20130425_145235

20130425_135904

20130425_145603 Hvedeknopper
100 gr smør
2 dl vand
3 dl letmælk
50 gr gær
2 æg
1 spsk. salt
2 spsk. sukker
4 tsk. stødt kardemomme
cirka 1 kg hvedemel

Smelt smørret i en gryde, og hæld mælk op i gryden. Rør gæren ud i det lunkne vand, og tilsæt mælkeblandingen – den må ikke være varmere end lillefingeren. Tilsæt æg, salt, sukker og kardemomme, og rør godt rundt, så der ikke er klumper af kardemomme. Tilsæt melet lidt efter lidt, og ælt dejen godt igennem. Stil dejen et lunt sted med et viskestykke over, og lad den hæve i mindst en time. Ælt dejen godt igennem, og del den i 20 klumper, som formes til boller og stilles tæt sammen i en bradepande. Sæt bollerne ind i den kolde ovn, og sæt et fad med kogende vand i bunden af ovnen. Lad bollerne hæve, til de er blevet dobbelt størrelse og er vokset helt tæt sammen, det tager 30-40 minutter. Tag bollerne ud, og tænd for ovnen. Bag bollerne i cirka 20 minutter ved 180 grader.

1 thought on “Opskrift på varme hveder”

  1. Hej! 🙂 Jeg er blevet nomineret til at lave en blog award, og jeg har nu valgt at nominere dig! Det går ud på at du skal besvare 11 spørgsmål jeg har stillet, skrive 11 facts om dig selv, og derefter nominere 11 andre bloggere til at svare på 11 spørgsmål, som du finder på! Du kan læse mere om det på min blog og se dine spørgsmål. Min blog hedder http://kroniske-farver.bloggersdelight.dk/

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *