Louise

Louise – moaaaar; det er mig,Grete-Johanne og Louise
Jeg er en kærlig og humoristisk pige,
og ikke mindst en løvemor uden lige.
Pigerne fylder det meste af mit liv,
men der er også plads til at være Kims viv.
De tre elsker jeg overalt på denne jord,
livet ændrede sig, den dag jeg blev mor.
Jeg skulle være karrierekvinde med stort K,
men ofte vil jeg hellere i køkkenet stå.
Må man overhovedet sige det højt?
Med ligestillingen er det lidt sløjt.
Misforstå mig ikke, jeg elsker mit job,
men at være mor kan godt fylde mig op.Pigerne
Jeg har en kandidat i journalistik
og arbejder med på ordene at få skik.
Til daglig er jeg digital redaktør,
dårlig grammatik kan gøre mig skør.
Men det kan mine børn i den grad også,
især den store, hun er en rigtig tosse
Hun er flabet, sjov og en kopi af mig,
med den charme skal livet nok blive en leg.
Lillesøster er robust, sød og altid glad,
hun ligner sin far, og så elsker hun mad.
Han er manden, som jeg deler livet med,
i et årti har han været min store kærlighed.Kim og jeg
Rammerne er villa, kat og stationcar,
midt på Fyn – her er stemningen rar.
Det var lidt om kvinden bag dette lokum,
bloggen her skal være mit frirum.
Her lukker jeg lort ud og raser af
og giver et indblik i vores hverdag.
Jeg håber, at du vil læse med.
Det var alt fra mig, nu skyller jeg ud – vi snakkes ved.