Og så gik der pludselig ti måneder…

Det er lige præcis det, der sker, når man er mor. Pludselig er der gået en måned, et halvt år, et år. Livet tager over, og pludselig kigger man på sine børn og synes, at man er blevet snydt for noget tid, for hvornår blev de så store? Jeg har jo været der hver evig eneste dag. Pludselig er der også gået ti måneder, siden jeg sidst skrev her, og jeg kan ikke engang rigtig sige, hvad der er sket, siden sidst. For hvad er der ikke sket?

Marie hedder stadig Hie
Hie er fyldt 2
Hie er fyldt 2,5
Hie har smidt bleen – ja sgu!
GJ er fyldt 4
GJ er begyndt at have legeaftaler
GJ kender alle regler – og hun håndhæver dem!
Hie gør alt, hvad GJ gør
GJ udnytter, at Marie gør alt, hvad hun gør
Hie er den frækkeste
GJ er den mest beregnende
Hie har fundet ud af, at hun er verdens sjoveste
GJ er ikke enig
De er begge to fantastiske, forskellige, skønne, sjove, smukke og ikke mindst mine små kloner af henholdsvis mig og deres far!

OPDATERING – jeg opdaterer lige indlægget, for jeg havde selvfølgelig glemt at skrive, hvad der er sket af nyt for mig. Hvor typisk er det ikke lige?

Og hvad er der sket med mig? Jeg har arbejdet, er begyndt at løbe, er kommet i god løbeform, har løbet to halvmarathon, har arbejdet noget mere, forsøgt at holde tungen lige i munden mellem at være mor, kone, karrierekvinde, bestyrelsesformand i børnehaven, veninde, datter og meget mere. Så det eneste nye er vel egentlig, at jeg er begyndt at løbe.

På billedet øverst kan man se, hvordan pigerne ser ud, når jeg spørger dem, om de lige kan stå stille, så mor kan tage et billede. Fik jeg nævnt, at de er frække?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *