Når gode intentioner gør én til verdens værste mor

At starte året med 14 dages ferie var helt perfekt, men  det var også en øjenåbner. Når vi rejser, er vi sammen på en helt anden måde end her hjemme. Der er ingen forstyrrelser, ingen fjernsyn, ingen iPads, ingen opvask og intet vasketøj. Nu er vi tilbage i hverdagen, men vi blev enige om, at vi ville forsøge at bringe noget af feriens fede samvær ind i hverdagen. Vi kan desværre ikke rigtig forhindre vasketøj og opvask, men vi kan blive bedre til at være mere sammen og nyde tiden sammen fremfor at sidde med hver vores telefon, iPad eller computer.

Intentionerne var virkelig de allerbedste, da vi på den første hverdag hentede pigerne og meddelte, da GJ spurgte, om hun måtte se på iPad, når vi kom hjem, at nej, vi skulle ikke se på iPad, vi skulle lege og hygge os sammen.

Men så knækkede filmen! Se bare her:

Det var det værste, vi kunne have sagt til hende.

Vi har aldrig set hende så sur før. Det blev så komisk, at jeg var nødt til at filme det.

Det gik først op for mig bagefter, hvorfor hun reagerede så kraftigt. I efteråret begyndte GJ pludselig at tisse i bukserne oppe i børnehaven efter at have været blefri uden problemer i flere måneder. Så for at se, om det var med vilje, eller fordi hun ikke kunne styre det, forsøgte vi os med at bruge iPad som belønning, hvis hun ikke havde tisset i bukserne. Det hjalp med det samme, og hun stoppede med at tisse i bukserne med vilje. Da vi hentede hende den første dag efter ferien, havde hun fået skiftet bukser, fordi hendes strømpebukser var blevet våde, men ingen kunne sige hvordan, så vi spurgte GJ, om hun havde tisset i bukserne, hvilket hun afviste. Så da vi siger, at vi ikke skal se iPad, så tror GJ, at det er fordi, vi tror hun lyver om ikke at have tisset i bukserne.

Da jeg lagde to og to sammen, fik jeg dårlig smag i munden.

Intentionerne var gode, udførslen var kejtet. Og hvad er det så blevet til med kvalitetstiden? Heldigvis klagede pigerne ikke, da vi kom hjem og legede og læste bøger. Men vi er mest til en sund balance, og så forsøger vi voksne at lægge vores egen elektronik på hylden og være sammen om at se fjernsyn eller lege med iPads, hvis det er det skinkerne helst vil – bare vi er sammen og ikke sidder i hver vores osteklokke.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *