Min datter er mandschauvinist

Grete-Johanne i køkkenet

Min ældste datter er mandschauvinist, og det er min skyld. Denne samtale udspillede sig, da hun fandt ud af, at mor havde forladt sin pind:

GJ: “Ikke vusserdue dag”
Mig “Jo, du skal i vuggestue i dag, mor skal arbejde”
GJ: “Naii mor, far arbejde. Dig ud i køkken lave mad til MIG… Hie os ha’ mad. Dig ikke arbejde”

Jeg ved ikke helt, om det er mest sjovt, fordi GJ kun har set klare kønsroller, hvor mor er i køkkenet, føder børn og holder hus, mens far er på arbejde, eller fordi hun har set sin fars rolle og ikke kan forestille sig, at man både kan gå på arbejde og lave mad.

Anyways, så er det min egen skyld, at min datter har det kvindesyn, som hun åbenbart har. Jeg har jo aldrig vist hende andet, så det er vist meget sundt for alle, at jeg har lagt forklædet og er tilbage på arbejde igen. Hun skal bare lige lære, at verden godt kan hænge sammen, selvom mor arbejder. Da hun kom hjem i dag lød det:

GJ: “Har du arbejdet mor?
Mig: “Ja, det har jeg”
GJ: “Skal vi ikke have aftensmad?”
Mig: “Jo, vi skal have aftensmad”
GJ: “Du må godt lave min mad, så får jeg mad mor… Os’ lave mad til min far. FAR arbejder længe, så biver han sulten” – mandschauvinistiske lille skinke!

2 thoughts on “Min datter er mandschauvinist”

  1. Altså hun har jo ret GJ. Hvor skulle hun vide andet. Du forkæler jo alle med din kogekunst. Og Kim arbejder jo også tit sent 😃

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *