Det er ikke særlig lang tid siden, at det gik op for vores ældste datter, at der er forskel på mænd og kvinder. Hun vil gerne med os på toilettet, og da hun så var med sin far på toilettet, hører jeg hende sige “Er det en hale?”. Jeg var FÆRDIG af grin. Man kan jo sige sig selv, at mændene er tættere på dyrene end os (come on, de er sgu da lidt primitive af og til), men at det er halen, der afslører det, det havde jeg ikke lige tænkt over.
Nå, men skinken kommer løbende ind til mig helt forundret og siger:
” MOR, far har en KÆMPE STOR hale” – og helt instinktivt svarer jeg:
“Ahh, så stor er den heller ikke. Fars hale er vist helt almindelig” – den lille beostær gentager:
“Fars hale ikke stor, helt almindelig hale”….
…. Her følger et opgivende blik fra manden, som tydeligvis spørger, om den rettelse virkelig var nødvendig. Mon ikke han havde sat pris på, at hvis hun endelig skal gå og omtale fars hale, at den så lige får mærkaten “KÆMPE STOR” på sig.
Siden har hun spurgt mig, om jeg har en hale, og om jeg ikke er et dyr. Så hun har jo fat i noget af det rigtige – hun skal nok fange det med halerne en dag 🙂
Børn og deres guldkorn er bare så vigtige at huske og skrive ned. Har I nogle gode guldkorn fra jeres børn i tankerne?