Min store pige begyndte i børnehave i går, og selvom det er samme sted, som hun har gået i vuggestue, så må jeg indrømme, at det er en stor verden, hun pludselig er blevet kastet ud i. Op til dagen tog jeg det egentlig i stiv arm og tænkte “Ahh, det er jo lige inde ved siden af, det er ikke så slemt”, men efter afslutningen i vuggestuen kunne jeg godt mærke, at bekymringerne kom rullende.
Udover at hun skal vænne sig til, at der pludselig er halvt så mange pædagoger til at se efter dem, så er det er hierarki-skifte, hvor hun i sidste uge var den store og kongen af stuen, og nu er hun den mindste og bunden af hierarkiet. Det gør det ikke bedre, at hun er lille af sin alder og ikke er den mest udfarende, så hun har tendens til at stå/sidde og observere de andre.
Puh, jeg håber bare, at det går godt. Det er svært at kaste sit kæreste eje ud i noget nyt, som man måske ikke selv er helt tryg ved. Vi har været så glade for hendes vuggestue, hvor hun nåede at få tre måneder sammen med lillesøster, og det er hårdt, at det ikke længere er de pædagoger, der skal være ved hende, fordi hun var så tryg der. Men det er en ny verden, og mon ikke både hende og mor nok skal blive tryg ved det. I øvrigt gik hendes første dag helt fint, omend hun var noget træt, da hun kom hjem.
I får lige en sekvens fra i går morges, hvor det er tydeligt, at min lille store pige er et bette omsorgsfuldt væsen, som også tænker på lillesøster. På billedet herunder ses GJ, der fortæller Hie, at hun skal starte i børnehave i dag, så de skal ikke gå i vuggestue sammen længere. For nu er GJ en stor pige, og Hie er stadig lille ❤ 👭
