Er det så første gang, hun skal ud og flyve?

Vi er lige hjemvendt efter 14 skønne dage i all inclusive land aka. en skøn charterferie. Inden vi tog afsted blev vi flere gange mødt af spørgsmålet “Nå, er der så første gang, hun skal ud og flyve?”, og det var ikke kun til Marie på 1 år og 8 måneder. Flere stillede samme spørgsmål ved GJ, som nu er 3,5 år. I starten grinede vi lidt af det, men så begyndte vi at tænke over det og tælle rejser, og vi indså, at spørgsmålet ikke er helt så skørt.

Men svaret er altså nej, det var 6. gang GJ skulle ud og flyve -og 3. gang for Maries vedkommende. Derudover har vi kørt til Berlin med dem. Men de har allerede begge to været ude og rejse flere gange, end deres far havde, da vi mødtes. Små forkælede globetrottere.

GJs rejse CV lyder således:
Mallorca
Paris/Disneyland
Malta
Rhodos (Maries første ferie – herefter er hun også med)
Berlin
Kreta
Fuerteventura

I virkeligheden er de ret ligeglade med, hvor vi er henne – det var jeg også selv som barn, bare der var en pool. Som den snæversynede forælder, jeg er, bilder jeg mig selv ind, at det vigtigste er, at vi er sammen og afslappede, så vi ikke har nogle distraheringer i samværet.

At rejse er at leve for os, for vi slapper af, når vi er væk fra vasketøj, computere og alt andet. Det er et åndehul, som børnene nyder godt af, fordi forældrene er mere afslappede.

En anden reaktion, vi tit får fra folk er, om det ikke er besværligt at rejse med to børn, der er så små. Her bliver det endnu et nej. Begge pigerne har været tre måneder, da de var ude og flyve for første gang, og selv da Marie var tre måneder og GJ kun lige fyldt 2, så gik det nemmere, end vi kunne forestille os. Vi holder ferie på børnenes præmisser – og vores egne egentlig, men det er på en anden måde, end før vi fik børn. Vi får ikke set nær så meget, men for os handler det mere om samværet.

Så nu er energi-depotet fyldt op, og nedtællingen til næste ferie er allerede i gang.

Postkort fra Fuerteventura
Postkort fra Fuerteventura

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *