En skoldkop kommer sjældent alene

Det er efterhånden noget tid siden, der er sket noget på bloggen. Det er der to årsager til, for det første så er jeg ved at samle mine tre blogs, som foruden denne her tæller Det er barnemad og Miss Mocca, så jeg kun får en platform, som så til gengæld danner rammen om alle de ting, jeg synes er sjove at beskæftige mig med. Den anden grund skal findes i små røde pletter, som har hærget vores hjem i næsten en måned.

Ja, vi har ligget underdrejet med skoldkopper. Først fik storesøster dem, og som den gode lillesøster, der efteraber hvert eneste træk af sin storesøsters, så fulgte hun naturligvis trop, da storesøster endelig var ved at være ovenpå igen. Så vi tog en tur mere.

pic_to_send
Storesøster tv. og lillesøster th.

Og ja, alle folk, der siger “Nå, men så er det overstået” har ret, men det gør det ikke mindre ulideligt, når man står i det. Og man siger også, at jo mindre man er, desto mildere grad får man det i – her brød lillesøster dog statistikken, for hun var i den grad ramt.

Og for at det ikke skal være løgn, så startede Maries skoldkopper forrige søndag morgen, hvor vi havde sovet hjemme hos mine forældre på Lolland og været til 30 års fødselsdag hos en af mine veninder den halve nat. Så bedst som mor og far vågnede med tømmermænd og solidt søvnunderskud, piblede der skoldkopper frem i munden og ikke mindst tissekonen på lillesøster. Stakkels barn, og stakkels mor (og far bevares, men nu var det sjovt nok mor, der skulle agere pude for barnet).

Jeg elsker mit job og den mulighed jeg har for at arbejde hjemmefra, når børnene er syge, men det er ikke helt det glansbillede, som man forestiller sig. Det betyder, at jeg står op omkring klokken 4 for at kunne arbejde et par timer, før patienten vågner, og så er jeg til og fra computeren hele dagen, hvor jeg skriver og retter med en hånd, mens den anden klør eller servicerer patienten. Når pigerne så er lagt i seng, og jeg mest af alt har lyst til at nuppe et glas rødvin og dejse om på sofaen, så nupper jeg lige et par timers arbejde mere og en kop kaffe. Så en uges sygdom er hård kost.

Men nu er skoldkopperne overstået, og vi har lige holdt en uges velfortjent og skøn ferie, hvor vi har tanket op på samvær og søvn.

Bloggen ser lidt fesen og sær ud, mens jeg arbejder på det, men hav tålmodighed med den og jeg, det skal nok blive godt.

1 thought on “En skoldkop kommer sjældent alene”

  1. Shit mand, hvor er det vildt så stor forskel der er på graden af udbruddet!! Stakkels jer!
    Vi har også lige været igennem det – vores datter var bare ikke syg. Hun var lige så frisk, som hun plejer, ingen feber og skoldkopperne var stort set ikke til stede. 5-7 i hovedbunden, 1 på indersiden af læben og så 20-30 stykker fordelt på resten af kroppen. Ingen i ansigtet. Og ingen kløe. Piece of cake!
    Det, der var mest synd for hende, var at hun jo skulle hænge ud i lejligheden en hel uge, da man jo ikke helt kan tillade sig at hive hende med på legeplads og udsætte andre børn for smitte. Hun havde alvorlig ø-kuller til sidst! Så det var en glad pige, der kom i vuggestue i går, da lægen havde clearet hende.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *