Marie var syg forleden og vågnede med opkast ud over det hele, og da det skete sidste gang (for to uger siden!), ville GJ gerne blive hjemme og passe på hende = sidde og se fjernsyn hele dagen. Det fik hun lov til, hvilket selvfølgelig kun var en god idé i teorien (det var det sgu nok ikke engang), fordi hun kedede sig helt vildt og ikke var stille, når Marie sov.
I øvrigt bryder hun sig (heller) ikke om opkast, så hun skriger og hopper væk, når Marie kaster op.
Derfor kom panderynker frem her til morgen, da hun lagde an til at spørge, om hun måtte blive hjemme. Heldigvis blev rynkerne hurtigt erstattet af et grin. Det lød nemlig sådan her:
“Jeg vil gerne blive hjemme og passe på Hie, men jeg tror, du klarer den mor. Det er nok bedst, at jeg kommer op til mine venner, når Marie er så ulækker….. Må jeg få Maries kanelsnegl fra hendes eftermiddagsmad? Hun vil kun have yoghurt i dag!”
Så sød og betænksom og kærlig og ikke mindst beregnende! #determinpige