Jeg står i et dilemma, som jeg ved, at jeg kommer til at stå i tit, men nu står jeg i det for første gang. Jeg skal vælge mellem børn og karriere – det får det til at lyde mere dramatisk, end det i virkeligheden er, men det er sådan det føles.
Sagen er den, at jeg vil jo gerne være den allestedsnærværende mor, der bager hyggelige ting til madpakken, er med i bestyrelsen i deres institution, laver ting til sommerfester og lignende, har tid til at lege med mine børn, inden de skal i vuggestue/børnehave om morgenen, henter dem tidligt, er overskudsagtig og lytter til dem.
Samtidig vil jeg også gerne være karrierekvinden, der styrer på jobbet, skaber vækst og gør en forskel uden konstant at tale om lortebleer, tandfrembrud og børnesygdomme, selvom guderne skal vide, at det oftest er det, der fylder mine tanker. Men det er ikke altid nemt at være det hele, og nu er jeg kommet i klemme.
Sagen er den, at det medie, som jeg er redaktør på, er nomineret til en Anders Bording Prisen, som skal overrækkes på Københavns Rådhus d. 10. juni. Samme dag og mere eller mindre samme tid som sommerfesten i skinkernes institution.
Sommerfesten er en hyggelig tradition, hvor vi leger lege, børnene optræder, og vi spiser aftensmad som picnic på legepladsen. Jeg er ikke i tvivl om, at pigerne nok ikke vil tænke videre over, hvis jeg ikke er med, og det er nok ikke noget, de vil huske og klandre mig for resten af deres dage. Men jeg vil huske det, hvis jeg ikke tager med. Jeg vil huske, første gang jeg fravalgte dem – puha, jeg får en klump i halsen bare af at tænke på det.
Omvendt har jeg været med til at bygge mediet på fra bunden af, og jeg er så møg stolt af, hvad vi har opnået, så jeg vil gerne være med til at fejre succesen. Jeg elsker mit job, og jeg føler, at jeg gør en forskel – siden jeg er kommet tilbage fra barsel har vi slået rekorder hver måned, og vi gør det igen her i maj måned. Ikke at det nødvendigvis er min skyld, men det føles bare fedt at være en aktiv del af en succes.
Og det er sådan set samme følelse, det giver mig at være mor. Jeg synes jo også, at pigerne er en succes, og jeg er møg stolt, når jeg ser de små mennesker, de er ved at blive
Så dilemmaet er, hvem svigter jeg?
Jeg forsøger hele tiden at tænke over en løsning, hvis jeg kan nå begge dele. Men prisuddeling på Københavns Rådhus kl. 14-16 og sommerfest i vuggestue/børnehave midt på Fyn kl. 16.30 hænger bare på ingen måder sammen.
Jeg er i vildrede! Jeg vil ikke være den mor, der altid prioriterer sit arbejde, og jeg vil ikke være den medarbejder, der hele tiden bringer familien med på job.
